Tømrerfirmaet Søren Bernhard er engageret i en omfattende tagrenovering og energioptimering af Vikingemuseet ved Lindholm Høje – et sted med stor historisk betydning og udsigt over det fredede kulturlandskab. Projektet udføres i tæt samarbejde med AaK Bygninger og Krogh Arkitektur og stiller høje krav til både æstetik, funktionalitet og bæredygtighed.
Renoveringsarbejdet omfatter energiforbedrende tiltag integreret i den eksisterende bygningsstruktur, med respekt for museets arkitektoniske udtryk og det omkringliggende kulturmiljø.